Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle som kigger ind. Det er snart længe siden, at vi her haft internet forbindelse. Og hold da op, hvor er der sket meget og vi er bare fyldt med gode oplevelser. Jeg havde jo en fin start på ralliet - efter den første rigtige etape stod der morfar på 2. pladsen og holdt mig i top 10 i mange dage. Meget bedre end jeg havde turde ønske. Men må også erkende, at min manglende erfaring med ørkenløb gjorde det vanskeligt - sandet, ørkenen, støvet fra det fine pulver sand, de mange sten i flod sengene, den stærke sol og heden - op til 40 grader - var mig jo noget ubekendt...... Jeg sidder nu her og skriver med en finger - et brækket kraveben har sat morfar ud af spillet. Venstre arm er ikke meget bevendt lige nu. Jeg havde et styrt efter 42 km på gårsdagens etape - røg i et sandspor og accelerede fint ud af problemerne, men sporet var dybt og baghjulet kom lidt skævt op - og retningen blev lidt "off piste" ind i et af de mange områder med masser af sten - størrelser fra nødder, tennis bolde, håndbolde til fodbolde - forhjulet ramte en sten og vupti var motorcyklen forsvundet under mig og jeg landede på venstre arm og skulder. Kom på benene igen og fik motorcyklen op igen (er blevet helt skrap til at rejse den op igen - selv med fuld tank - ialt ca. 180 kg) - men kunne godt mærke, at det ikke var helt godt. - Brugte 40 min på at komme frem til næste check point - heldigvis blot 4 km forude. Jeg måtte opgive at komme videre - kunne ikke løfte armen op til styret og betjere koblingen - RIGTIG træls........ ingen ved check pointet talte engelsk, men jeg fik gang i satelit telefonen og fik fat i Celine, som forklarede situationen. Efter 30 min kom en læge til stedet og mente at skulderen var slået af led, men det skulle undersøges nærmere. Vi kørte ud til lægelejren og chef lægen bandt armen op og vi aftalte af vi selv kørte til nærmeste hospital med røngten - 230 km borte. Det blev en af de store oplevelser - jeg var vist en af de eneste vesterlændinge, der havde været på det hospital - stort ståhej...... alle ville se den blege mand med hår på overkroppen. På et tidspunkt tror jeg at det stod 15 nysgerrige tilskuere i lægens kontor - unge, gamle, mænd, kvinder og børn + 5 læger, som kun talte det lokale sprog, som Celine ikke forstår en brik af og de forstår heller ikke hendes Mandarin kinesisk. Der blev ringet efter flere læger og endelig kom en som talte og forstod Mandarin.....røngten fotoet talte egentlig sit eget sprog - kravebenet var brækket helt ude ved skulderen. Jeg blev bundet rigtig stramt op - efter en time havde jeg snurren i alle fingre på begge hænder......... klokken to om natten, blev vi banket op på hotellet - rally lægen ville lige være sikker på at alt var ok - han lagde en ny forbinding, som er bedre. James, vores mekanikker, ventede indtil 03.00 på min mc - den kom ud til civilitationen sammen med mange andre mc, som var blevet efterladt i ødemarken. James kom frem til hotellet kl. 07.00 - han så lidt mat ud.......
En trist afslutning på mit rally - men det har været det hele værd - en udfordring, som en udfordring skal være: vanskelig, men men et spinkelt håb......og jeg havde faktisk indtil sidste sekund et håb.......men til næste år, skal jeg forbertede mig bedre - speciet fysisk, men også mere køre træning i sand - og så skal morfar sgu overvinde den der skide ørken.........tja, måske vil det lykkedes engang.
Lidt underligt, at man deltager i et stort motorløb og fjenden er ørkenen og ikke konkurrenterne...... alle kæmper for at gennemføre......det giver en helt dejlig og speciel stemning i blandt os. Mange stærke venskaber er etableret på tværs af hudfarve, status, religion og uden at kunne tale samme sprog - det har været en kæmpe oplevelse for mig. At sidde midt i ørkenen totalt udmattet og med en motorcykel der for 10. gang har gravet sig ned sandet og står på bundpladen og få en tår vand og en smøg sammen med en anden mc gut i samme situation, det er sgu fedt - vi kan ikke tale sammen, men det behøves faktisk slet ikke..... når vi så ved fælles hjælp begge kommer videre, er gensynsglæden stor ved køremødet om aftenen.
Jo, jeg har lært meget om ørken kørsel, men måske mere om mig selv og andre mennesker - det hat været meget positivt - også selv om at slutningen er blevet lidt anderledes end jeg havde ønslet.
Celine har haft hendes første overnatninger i telt, hvor der føg sand ind - jo vi har vist begge fået sat tingene lidt i perspektiv - liver for os er jo ren luksus i Beijing, sammenlignet med de lokale som lever deres liv i disse områder af verden.
I morgen flyver Flemming tilbage til Beijing og vi bliver og overværer afslutningen på dette fantastiske rally - jeg skylder dem alle og sige tak for godt selskab og al den hjælp jeg har fået fra alle sider. Jeg håber, at jeg kan få lejlighed til at sige et par ord ved det afsluttende pressemøde. Jeg tror, at jeg selv kan luske bilen tilbage til Beijing.
Bloggen her fortsætter indtil vi er tilbage og mon ikke, at der bliver lidt mere at berette herfra kinesien. Jeg har små 200 billeder som snarest bliver oploader - men denne forbindelse er vist en meget trynd tråd, så måske jeg skal prøve igen sent i aften.
mange hilserer Morfar
- comments