Profile
Blog
Photos
Videos
Denne tur skal bare ikke være helt uden knaster!
Dag 4
Torsdag var kurset sat mod historiske Pompeji og hele årsagen til rejsen (ifølge Julie). Bare turen ud af Napoli var en spændende færd, da italienerne åbenbart går efter at få flest buler!
Vi tilbragte nogle fantastiske (og varme) timer i fortidens uhyggelige historie - det sted er for vildt! Drengene var dog ikke videre imponerede, men souvenirboderne var til gengæld et kæmpe hit!
Efter en sen frokost skulle vi tilbage mod Napoli, men men men den søde parkingsmand kunne fortælle, at noget var faldet af under bilen - f***!
Heldigvis havde Kasper jo som tidligere skrevet betalt for en ekstra forsikring, så det skulle være en smal sag…..
4 timer senere, nok 1000 opkald frem og tilbage med udlejningsstedet, besøg af vejhjælp - hvor vi kunne vinke farvel til bilen - en taxatur og en km gåtur gennem Napolis gader, og vi var hjemme - trætte, men lettede!
Dag 5
Ingen bil så vi måtte blive i Napoli til drengenes store fornøjelse, for så kunne vi jo shoppe!
Shoppingen blev krydret med en tur på en gammel borg, som dog var rimelig skuffende, da den viste sig at være et museum for gammel italiensk kunst og uden riddere!
Til gengæld spiste vi frokost på den hyggeligste restaurant med ægte Napoli-stemning.
Så var det om at få benene på nakken for at se slutningen på Tour de France etapen (og ringe til biludlejningen). Kasper tog føretrøjen, mens pelotonen sørgede for snacks og diverse på vejen.
Dette resulterede i en kortvarig panik ved ankomst hjemme, da vi alle blev låst ude, hvilket Kasper dog fiksede med en solbrille! Det var den gode nyhed for imellem tiden havde Kasper snakket med biludlejningsfirmaet, og en ny bil krævede en taxatur til Rom for at skaffe en ny bil (thank GOD for den forsikring)
Aftenen blev derfor brug på at pakke, så Kasper kunne komme afsted mod Rom med alle kufferterne dagen efter!
Dag 6
Kasper blev hentet af en taxa kl 7.15 i ægte italienerstil - 15 min for sent - og så startede turen mod en ny bil.
Da vi skulle være ude af lejligheden kl. 10, måtte resten af gruppen bruge dagen på stranden, mens vi ventede på vores nye ride.
Det blev en overraskende hyggelig dag på den skønne strand og sluttede på en “ægte” streetfoodbod, før vi blev hentet kl. 14 af Kasper, og ruten blev indstillet til Salerno - rejsens andet stop.
Da vi kom frem bliv vi (Viktor) mødt af to chok - ingen aircondition og INGEN WIFI! Det krævede nogle dybe vejrtrækninger, men løsninger blev fundet, og stemningen blev vendt med en tur på stranden med den smukkeste udsigt , hvor der blev spillet strandfodbold, og vi fik dejlig mad!
Dag 7
Salerno er fuldstændig fantastisk, men det er varmt, så dagen er brugt på at daske rundt i byen, spise is og streetfood fra et fedt madsted, bade på stranden, se Tour de France og få afgjort det store familiemesterskaber i Uno flip.
Nu skal det spilles fodbold i parken og findes en god restaurant.
- comments